Hos Nordlid skaber vi kundeoplevelser der leverer resultater for vores kunder. Gennem strategi, godt design og intelligent brug af data og teknologi. Vi søger en digital projektleder, der brænder for at drive projekter sikkert i mål – og samtidig sikrer, at både kunder og teams trives undervejs.

Hvad kommer du til at lave?
Som digital projektleder hos Nordlid bliver du bindeled mellem kunderne og vores interne specialister. Du sørger for, at de rette kompetencer bliver sat i spil på det rigtige tidspunkt, og at projekterne gennemføres til tiden og inden for budgettet. Du indgår i et eksisterende projektlederteam, der arbejder tæt sammen, griner i hverdagen og sikre at leverancerne stemmer overens med vores og kundernes ambitioner.

Du vil arbejde tæt sammen med kunder, vores leveranceorganisation og den ansvarlige Key Account Manager. Derudover bliver du en central del af et kundehold, der driver digitale projekter, hvor strategi, data og teknologi smelter sammen.

Dine primære opgaver:
▫️Sikre struktur og fremdrift i digitale projekter
▫️Afstemme og fastholde forventninger til scope, tidsplan og økonomi
▫️Kvalitetssikre leverancer i samarbejde med specialister
▫️Være en aktiv del af rådgivningen omkring digitale løsninger
▫️Udarbejde projektrelaterede dokumenter som tilbud, budgetter og rapporter
▫️Skabe motivation og energi i både teams og hos kunder
▫️Deltage i kundemøder, hvor du sikrer fremdrift og afstemning

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
▫️Har mindst 3 års erfaring som digital projektleder
▫️Trives i krydsfeltet mellem strategi, teknologi og kundeoplevelser
▫️Har forståelse for teknologier og deres kommercielle anvendelse
▫️Er struktureret og detaljeorienteret – men fleksibel, når det kræves
▫️Er proaktiv, god til at koordinere og kan holde styr på flere projekter samtidig
▫️Kan begå dig på ledelsesniveau i både store og små organisationer
▫️Finder glæde i at drive projekter fra start til slut med høj kvalitet
▫️Er indstillet på en hverdag med både kontorarbejde og kundemøder

Hvorfor Nordlid?
▫️Vi er et hold af superkompetente og glade personer der nyder hinanden, vores leverancer og hverdagen.
▫️Vi tilbyder en spændende rolle i et prisvindende Customer Experience Bureau
▫️Du bliver en del af et team af specialister, hvor faglighed og samarbejde er i fokus
▫️Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at arbejde med nogle af Nordens stærkeste brands
▫️Vi har en uformel kultur, hvor højt humør og stærkt sammenhold er en del af hverdagen


Vores kunder leverer en sammenhængende kundeoplevel
se, der er bedre end deres kunder forventer og smartere end deres konkurrenter formår. Og det høster de kommercielle effekter af. Det er visionen for Nordlid, og for vores samarbejde med vores kunder.

Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV til job@nordlid.com allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lasse Nygaard på 2888 2038.

Pernille m. ramme 2 (1)

"Jeg arbejder ikke i min egen lille silo. Jeg arbejder sammen med og lærer af alle de andre fra krea, data, organisation og digital. Det giver god energi aldrig at være helt færdigbagt i en branche, som jeg holder af helt ud til fingerspidserne."

Pernille Nygaard-Jensen,
Senior Experience designer & Copywriter

Her finder du os

Vi er en del af multibrugerhuset B!NGS på Vesterbro, København, og holder til i bygning 8, 2. sal. Er du i bil kan du med fordel benytte vores gæsteparkeringer i gården, blot du husker at indstille din EasyPark eller trække en billet i p-automaten. Frederiksberg Allé Metrostation og bus 7A’s stoppested er begge en kort gåtur væk. 

Vesterbrogade 149           
1620 København

welcome@nordlid.com

+45 3110 0095

B!ngs
Nordlid Café