Finanseventet 2024

 

 

CRM som strategisk prioritet

Executive seminar for finans.

Hvordan bliver kunderådgivning mere effektiv, relevant og proaktiv?
Mange banker har både data og teknologi – men kæmper stadig med at omsætte potentialet til kundeoplevelser, der gør en reel forskel. På dette executive-seminar får du konkrete indsigter og metoder til, hvordan du styrker den proaktive rådgivning i praksis. Vi samler eksperter, tech-leverandører og branchens egne cases, der viser vejen fra strategi til handling – og hvordan du realiserer det forretningsmæssige potentiale i kundeoplevelsen. 

Nykredit_post_Jakob_H_0202425

10. aprIL 2025 
DIGITAL CX i finans

På vores seneste Finansevent så vi på en spændende case, fra Jakob Hyttel-Sørensen fra Nykredit der omhandlede hvordan hans team har lavet en succesfuld digital transformation. Han delte bl.a. erfaringer om, hvordan proaktive og datadrevne kundeoplevelser har gjort en forskel for både kunder og forretning. 

Udover det indtog Jacob Dahl (bestyrelsesmedlem i Danske Bank), Kent Bredahl (forfatter til ’Kundeblind’) og Nicolai Flemming Frederiksen (vicedirektør i Andelskassen) også scenen. 

PRAKTIK

Dato: 11. november 2025
Tidspunkt: Kl. 14:00 - 17:30
Sted: Vesterbrogade 149, Opgang D, 2. sal
1620 København V

Tilmelding: jny@nordlid.com

DAGENS PROGRAM

1 14:00 - 14:25: VELKOMST - HENRIK CARENTIUS

Nordlid præsenterer dagens agenda og giver et indblik i de største barrierer, der forhindrer banker i at realisere det fulde kommercielle potentiale i proaktive kundeoplevelser.

2 14:30 - 15:00: GLOBALE OG LOKALE PERSPEKTIVER PÅ KUNDEINNOVATION

Jacob Dahl, bestyrelsesmedlem i Danske Bank, deler erfaringer fra den globale banksektor og giver eksempler på, hvordan innovative banker verden over bruger IT og data til at skabe stærkere kundeforhold og nye indtægtsstrømme. Han stiller skarpt på de strategiske valg, mindre og mellemstore banker står overfor:

3 15:00 - 15:30: CASE - NYKREDITS SUCCESFULDE DIGITALE TRANSFORMATION

Jakob Hyttel-Sørensen, Head of Commercial Excellence i Nykredit, deler konkrete erfaringer fra en digital transformation, hvor proaktive og datadrevne kundeoplevelser har skabt markante resultater. Hør, hvordan Nykredit har øget både kundetilfredshed og forretning – og få praktiske tips til, hvordan din bank kan gøre det samme.

4 15:30 - 16:00: ER BANKERNE "KUNDEBLINDE"?

Kunderne er i centrum – i hvert fald på papiret. Men mange banker har stadig ikke kundeloyalitet integreret i deres forretningsstrategi, selvom det er dokumenteret, at loyale kunder skaber større vækst og indtjening. Kent Bredahl, forfatter til Kundeblind, viser, hvordan du kan gøre kundeloyalitet til en styringsparameter i din virksomhed – så du både får dybere indsigt i dine kunder og kan handle hurtigere på den viden.

5 16:00 - 16:30: ANDELSKASSEN - FRA STRATEGI TIL DANMARKS BEDSTE KUNDEOPLEVELSE

Hvordan skaber man en mere proaktiv og relevant bankoplevelse? Andelskassen har udviklet en ny kontaktpolitik, der sætter kunden i centrum og udnytter data til at løfte kundetilfredsheden. Nicolai Frederiksen, vicedirektør, og Louise Friis Bregendahl, forretningskonsulent, begge fra Andelskassen, deler rejsen fra udfordring til strategi og giver et indblik i næste skridt mod Danmarks bedste bankkundeoplevelse.

6 16:30 - 17:30: AFRUNDING, NETWORKING OG CHAMPAGNE

Henrik Carentius, Partner i Nordlid, samler dagens vigtigste pointer og svarer på spørgsmål fra deltagerne.

Vi afslutter dagen med et glas
champagne og mulighed for
at netværke.

et tilbageblik på sidste års finansevent

Sidste års Finansevent 2024 faldt på en af årets varmeste dage, men det afskrækkede hverken oplægsholdere eller deltagere. Interessen i at lære mere om fremtidens bank, teknologien, der binder rådgiverne og de digitale kanaler sammen, proaktiv rådgivning, proaktive kundeoplevelser, og hvordan man får det hele til at spille sammen i praksis, var nemlig for stor.

Det var en fornøjelse at kunne byde velkommen til virksomheder som Hildebrandt & Brandi, Salesforce og Intens, der gjorde deltagerne meget klogere på, hvordan finansielle virksomheder kan blive bedre til at skabe gode kundeoplevelser.

Vi var også superglade for, at repræsentanter fra Andelskassen og Arbejdernes Landsbank havde lyst til at fremvise inspirerende cases, der gav deltagerne blod på tanden for, hvordan de selv kan komme i mål med deres ambitioner.

Alt-i-alt, så havde vi et brag af et arrangement! Og vi glæder os allerede til at afholde næste event for nogle af landets største finansprofiler.

Henrik Carentius

Jeg er glad for, at folk nød at være med. Det er fantastisk at se, når folk bliver inspireret af oplæggene og går hjem med begejstring for noget, vi er stolte af at have sat i søen.

HENRIK CARENTIUS
Mail: hca@nordlid.com
Tlf. +45 2279 3369.