sådanGroup 215
skabte danske spil en bedre kundeoplevelse for +3.600 forhandlere

ForhandlerApp

sådan skabte danske spil en bedre kundeoplevelse for +3.600 forhandlere

ForhandlerApp

CASEN KORT

Over 3.600 forhandlere udgør en yderst vigtig salgskanal for Danske Spil. I både små lokale kiosker og i de største supermarkedskæder sælges der dagligt kuponer til Lotto, Eurojackpot, Vikinglotto, Quick skrabespil, Oddset og Tips. Danske Spil Retail skal derfor løbende informere, servicere, uddanne og motivere forhandlerne og deres mange ansatte.  
 
I 2024 satte Danske Spil retailt sig for at skabe en bedre kundeoplevelse for de mange forhandlere. En omfattende analyse med kvantitative og kvalitative interviews med målgruppen viste vejen. Og baseret på de konkrete behov skabte Danske Spil Retail sammen med Nordlid en nyt tidssvarende, effektiv og brugervenlig løsning: Danske Spil Forhandler App. 
 
Appen afløser en forældet, computerbaseret kommunikationsportal. I appen har forhandlere og ansatte alt lige ved hånden: Intern kommunikation, lovpligtig uddannelse, økonomisk overblik og sikker håndtering af værdifulde skrabelodder. 
 
På baggrund af Danske Spil Retails eksisterende Salesforce Cloud-løsning blev appen udviklet på kun otte måneder med brug af Salesforce Mobile Publisher.  
 
Succesen viste sig hurtigt: Med over 2.000 downloads har appen på rekordtid overhalet antal brugere af det gamle system. Og feedback fra forhandlerne er mere end positivt. Samtidig har appen åbnet nye salgsmuligheder, som fx online-supermarkedet nemlig.com.