sådan fik arbejdernes landsbank flere permissions

Førstepartsdata spiller en central rolle i Arbejdernes Landsbank bestræbelser på at levere stærke kundeoplevelser med afsæt i sublim rådgivning. Så for at langt flere skal kunne få den ultimative oplevelse og værdi ud af at være kunde, er det nødvendigt at få indhentet flere samtykker/permissions. For dermed får banken mulighed for at sætte førstepartsdata optimalt i spil over for langt flere kunder og samtidig realisere endnu mere kommerciel værdi fra deres ’Salesforce Marketing Cloud’-løsning.

Danskernes foretrukne bank bad derfor Nordlid om hjælp til at få motiveret flere eksisterende og nye kunder til at afgive deres permissions – og om hjælp til at give de kunder, der allerede havde afgivet deres permission, lyst til at gentegne den.

cookie

tredjeparts-data begrænses

I takt med øgede krav til databeskyttelse har tredjeparts-data gennem de senere år været under kraftig beskydning fra politisk hold. Og det betyder, at mulighederne for at anvende dem til at skabe personaliserede kundeoplevelser er blevet begrænset skridt for skridt – og i fremtiden vil begrænsningerne blot blive endnu større.

Derfor må brands begynde at kigge indad rent datamæssigt og styrke deres evne til at opsamle og anvende egne data. Altså står førstepartsdata helt centralt, når fremtidens personaliserede kundeoplevelser skal skabes – og derfor er det forretningskritisk for brands at få indhentet langt flere samtykker og permissions fra kunderne.

INDSIGT: KUNDERNE BOMBARDERES KONSTANT MED BUDSKABER FRA BRANDS

Men kunderne bombarderes konstant med budskaber fra brands, der ønsker at får deres permissions. Så de skal præsenteres for et virkelig vedkommende ”permission”-løfte, og nogle stærke beviser på, at der rent faktisk leveres på løftet, før de siger ”ja, tak”. Og lige præcis hér er der mange virksomheder, der har en kæmpe udfordring.

AL_1080x1080_B_VS_2
 
1200x480_AL_Reminder_e-mail_topbanner

vi ved godt, at du har travlt

Overskriften på kampagnen blev ’Vi ved godt, at du har travlt’. Dermed talte vi ind i indsigten om, at danskerne har en travl hverdag med masser af aktiviteter og budskaber at skulle forholde sig til – og at vi derfor kun tillod os at ”forstyrrede” dem, fordi vi havde noget relevant at tilbyde dem.

Solid bro mellem løfte og bevis

Første del af vores løsning var udviklingen af et permission-løfte, der var så stærkt og vedkommende, at både nuværende og nye kunder ville lytte til os. Men uden beviser kan et løfte hurtigt blive opfattet som utroværdigt og som varm luft. Så den næste opgave var at identificere, indpakke og synliggøre alle de beviser i form af rådgivning, værktøjer, services, produkter og tilbud, som Arbejdernes Landsbank i dag har på hylderne – og samtidig sætte det lange lys på og tegne visionen for de fremtidige beviser.

Dét sikrede, at der var en solid bro mellem løftet og beviserne – og at broen kunne stå distancen de næste mange år. Med fundamentet på plads gik vi i gang med at skabe en kampagne, der havde til at formål at indhente permissions på tværs af forskellige digitale kanaler.

BRIDGE

Vil du høre mere om denne case?

Det kan vi godt forstå!
Kontakt Henrik Carentius
+45 2279 3369
hca@nordlid.com