Nordlid | Junior Strategic Consultant

Junior Analyst

Deadline - 28. juli 2019

Vil du berige vores løsninger med solide indsigter baseret på data og hjælpe nogle af Danmarks største brands til stærkere kunderelationer?

Nordlid søger en studentermedhjælp til strategiafdelingen, som skal være med til at sikre, at de strategier og løsninger, vi udvikler til vores kunder, er funderet i dyb forretnings- og kundeindsigt. Du er specialist i dataanalyse, og -jonglering, og har lyst til at bruge din kompetence til udvikling af bedre kundeoplevelser og -relationer.

Derfor skal du arbejde hos Nordlid:
  • Vi er et af Danmarks bedste bureauer til at arbejde med kunderelationer med udgangspunkt i data, indsigt og automatiseret 1:1 kommunikation. Danske marketingansvarlige har kåret os som nummer 1 til at arbejde med data og digitale løsninger og til at skabe resultater.

  • Vi arbejder med nogle af Danmarks største og mest professionelle brands, fx DSB, Danske Spil, Ekstra Bladet, McDonald’s og Visit Denmark.

  • Vi er en energisk og uformel arbejdsplads med korte veje i beslutningsprocesser, og hvor du får stor fleksibilitet og indflydelse. Du kommer til at indgå i strategiteamet på lige fod med teamets seks øvrige medlemmer.

  • Du får mulighed for at udvikle dig fagligt mens du læser, samt udsigt til et fast job på sigt, hvis vi trives sammen.

  • Lønnen er 175 kr. i timen og vi garanterer minimum 15 timers arbejde ugentligt.

Det skal du lave:

Dine primære opgaver vil være dataanalyse, når der fx skal

  • Genereres indsigter med udgangspunkt i forretnings- og kundedata

  • Laves løbende analyser og rapportering på vores kunders digitale løsninger

Vi forventer ikke, at du kender vores fagområde i detaljer. Til gengæld forventer vi, at du er selvkørende og kan programmere i Excel. Du vil komme til at arbejde med store datamængder og mange forskellige kilder, fx Excel udtræk, Google Analytics og martech platforme som Salesforce og Eloqua. Har du interesse for og evt. indsigt i udvikling af algoritmer, vil det være en stor fordel.

Send os din ansøgning og CV, hvis du:
  • Er i gang med din master uddannelse med fokus på data og analyse eller skal i gang efter sommerferien og kan arbejde minimum 15 timer ugentligt ved siden af studiet. I perioder vil der være mere arbejde, ligesom vi er fleksible i eksamensperioder og lignende.

  • Interesserer dig for, hvordan data og dataanalyse kan bruges til at skabe mere relevante og værdifulde kundeoplevelser og marketing indsatser.

  • Kan tænke abstrakt og strategisk, men arbejder analytisk og struktureret.

  • Trives med at arbejde alene med konkrete analyseopgaver, men gerne vil se din leverance blive brugt til at skabe forretningsmæssig værdi.

  • Ikke bliver slået ud, når planer og opgaver ændrer sig.

  • Har konkret erfaring med at arbejde med dataanalyse fx i en virksomhed eller på et bureau. Dette er dog ikke et krav.

Hvem er Nordlid?

Nordlid betyder 'det nordiske team’ og vi er et digitalt relationsbureau, der leverer kommunikationsløsninger ved brug af branchens bedste marketingteknologier. Vi inspirerer til forandring og skaber resultater for vores kunder ved at bygge stærke relationer mellem mennesker og brands. Vi hjælper med at definere kundernes løfte og beviser det gennem integrerede kundeoplevelser.

Ud over strategiafdelingen består bureauet af ca. 50 specialister indenfor projektledelse, kreativ og teknisk udvikling og martech platforme som fx Salesforce og Eloqua. Vi går på arbejde på Islands Brygge, hvor vi holder til i nyistandsatte lokaler med et af byens bedste udsigter over Københavns smukke havn.

Er du interesseret?

Synes du, at vores forretning og ambition tiltaler dig?

For at sikre at du har de kompetencer, vi søger, vil vi bede dig om at løse en konkret analyseopgave i stil med dem, du vil komme til at arbejde med i din dagligdag på bureauet.

Du kan downloade casen og datasæt her:

Nordlid_Dataanalyse case: https://bit.ly/2Ztib4p

Nordlid_stamdata: https://bit.ly/2WCvRrG

Nordlid_købshistorik: https://bit.ly/2ZtiiNn

Send din præsentation, ansøgning og et CV til job@nordlid.com. Sidste frist er 28. juli 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Christine Clausen, Head of Strategy på 2657 2585 eller chc@nordlid.com

Har du generelle spørgsmål, så kontakt Helle Kongsgaard, HR Manager på 2116 4814 eller hks@nordlid.com