Nordlid | Ekstra Bladet

Politikere skal huske at holde,
hvad de lover

Da der blev udskrevet folketingsvalg i maj 2019, var alt, som det plejer. Valgløfter i massevis! Og man skal jo huske at holde, hvad man lover. Også selvom man er politiker. Ja, især når man er politiker. I hvert fald når man er i nærheden af Ekstra Bladet.

ekstra bladet logo png

Landsdækkende
outdoorkampagne

Så på valgkampens første dag udkom Ekstra Bladet med en helt særlig forside – reserveret til de politikere, der ikke holder, hvad de lover. Og den tomme forside betød, at de fik skudt deres valgdækning i gang på en sjov og tankevækkende måde.

Den tiltagende politikerlede
blev delt på SoMe

Forsiden og indsigten om, at der i befolkningen var en tiltagende politikerlede, betød, at vi sammen fik skabt en stærk og landtidsholdbar kampagne, der igen og igen blev delt på de sociale medier – og mindede politikerne om, at de både skal holde deres valgløfter, og at Ekstra Bladet er og bliver hele Danmarks vagthund.

ekstra bladet logo png

Kampagnen blev et
symbol på løftebrud

At Ekstra Bladet altid har forsiden klar til løftebrydere, beviste de selv med stor tydelighed, da de på Folketingets åbning selv tog den kreative ide videre og fulgte op på både forsiden og på lederplads med en advarsel til statsminister Mette Frederiksen om, at hun nu var meget tæt på at havne på forsiden.

Ekstra Bladet udkom altså ikke bare med en tom forside for gimmickens skyld, men beviste som brand via deres produkt, at de mener, hvad de siger.

Forrige case

Hør mere om denne case

Andreas Hansen

+45 28 11 39 41
aha@nordlid.com

Næste case